Drømmespejlet - www.erised.dk

BØGERNE - DANSKOPGAVE - PERSONER

HARRY POTTER

Harry er en helt. Måske er han ikke stor og stærk og klog, men han er modig, handlekraftig, kan holde hovedet koldt i en presset situation og så tror han på retfærdighed. Harry har enten evnerne eller heldet på sin side for det lykkes ham gang på gang at holde stand imod og overvinde den onde troldmand Lord Voldemort.

Efterhånden afslører Harry dog mere mørke sider af sig selv: Allerede i bind to, Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer viser det sig at han kan tale med slanger, en evne der normalt er forbeholdt Mørkets troldmænd.

I bind fire, er Harry blevet 14 år gammel og er en rigtig teenager. Han begynder at vise sine mindre beundringsværdige egenskaber, noget som kulminerer i bind fem hvor han er utroligt aggressiv - også over for sine venner - han er egoistisk, arrogant og har svært ved at kontrollere sine følelser.

Derudover udvikler han også et voldsomt had rettet mod Dumbledore som han ellers har beundret og stolet på. Dette forklares ud fra bogens univers på to måder: Harry føler sig svigtet fordi Dumbledore pludselig ignorerer ham, og samtidig indøver Voldemort også sin magt på Harry og overfører visse af sine egne følelser til ham, deriblandt et indædt had til Dumbledore.

LORD VOLDEMORT

Da serien starter er Lord Voldemort en svag skygge af sig selv, kropsløs og hensat til at leve som snylter på andre væsener. Selvom det er ti år siden han udøvede sit terror-regime, er folk stadig bange for at sige hans navn. Så længe Voldemort befinder sig i denne tilstand er han forholdsvis let at kontrollere og bekæmpe, men da han i slutningen af fjerde bog genvinder sin krop, er situationen straks en anden.

Han samler igen Dødsgardisterne (sin trofaste inderkreds) og begynder på ny at tilrane sig magt, indtil videre i det skjulte, ved hjælp af løfter, trusler og Imperio-forbandelsen som giver magt over folks viljer.

Lord Voldemort er på sin vis langt mere skræmmende end i sin tidligere kropsløse tilstand, fordi vi som læsere kan genkende situationen fra vores egen verden. Trusselen fra det onde er pludselig blevet håndgribelig, men da man aldrig kan vide hvem der er ven eller fjende, er den samtidig langt mere u håndgribelig end dengang i første bog hvor Professor Quirrel rendte rundt med Voldemorts hoved stikkende ud i nakken. Ondskaben er ikke længere et isoleret tilfælde, men en undergravende strømning i verden.

DUMBLEDORE

Dumbledore er stor troldmand og en magtfuld person – den eneste som Lord Voldemort nogensinde har frygtet – og han er Harrys vejleder og hjælper. Han er en temmelig mystisk person da vi ikke ved noget om ham udover hans rolle i historien. På mange måder minder han meget om såvel Merlin fra myterne om Kong Arthur som Gandalf fra Tolkiens Ringenes Herre og mange sammenligninger er da også gjort i den retning.

Dumbledore prøver at holde verden på ret kurs og han er en af de eneste personer der har et klart overblik over hele historien: fortiden, nutiden og måske en anelse om fremtiden, men han holder det for sig selv og giver kun slip på det i små bidder.

I den femte bog bryder Dumbledore med sin normale væremåde og ignorer Harry gennem hele året – som sagt til stor frustration for Harry. Hans begrundelse er at han prøvede at beskytte Harry mod Voldemort, men han må dog indrømme at han fejlbedømte situationen, hvilket fik katastrofale konsekvenser.

PETUNIA DURSLEY

I de første fire bøger tjener familien Dursley som karikerede billeder på småborgerlighed og rationalitet. De har gjort deres bedste for at forpeste Harrys liv fordi han er indbegrebet af alt det de ikke bryder sig om, dvs. unormal, magisk og sine forældres søn. Petunia, Harrys moster, og hendes mand Vernon tackler alt unormalt – deriblandt Harry – ved at lade som om det ikke eksisterer.

I den femte bog efter at deres søn Dudley og Harry er blevet angrebet af uhyggelige magiske væsner kaldet Dementorer, viser Petunia dog pludseligt at have kendskab til disse væsner, samt hvad Lord Voldemorts genkomst kan betyde:

”Han (Lord Voldemort) er vendt tilbage,” sagde Harry tungt. (…)

”Tilbage?” hviskede tante Petunia.

Hun så på Harry som om hun aldrig før havde set rigtigt på ham. Og pludseligt, for allerførste gang i sit liv, erkendte Harry for alvor, at tante Petunia var hans mors søster. (HP 5 s. 46-47)

Umiddelbart efter forsvarer hun Harry over for sin mand som vil smide ham på gaden, men hun nægter dog at diskutere sin yderligere viden med Harry. Netop i denne scene lader Rowling en af Harrys ”modstandere” blive en potentiel kilde til hjælp og forståelse, og skaber en kompleks person ud fra et stereotypt kvindemenneske med hestetænder.