Jeg har længe gået og spekuleret på hvad jeg egentlig ville se hvis jeg stod foran Drømmespejlet. Da jeg sad og ledte efter et navn til min side, slog det mig pludselig at jeg rent faktisk altid drømmer om en magisk verden, så sandsynligvis ville jeg se mig selv i en Hogwarts-uniform, med en kost over den ene skulder og en tryllestav i hånden.
Spejlet virker som et symbol (tja, man har vel efterhånden haft dansk i skolen i elleve år...) på den magiske verden der jo fungerer som en parallel, et spejlbillede, af vores egen verden.
Jeg synes desuden at der er noget over drømmespejlet der gør det værd at huske på - at leve i nuet i stedet for at drømme om det man måske kunne have, noget jeg sikkert kunne lære meget af hvis jeg tog det til mig for alvor! Men jeg foretrækker at drømme videre om magi og store fortællinger, og så lave hjemmeside imens ^__^
Har stadig ingen anelse om hvilken skikkelse min boggart ville antage...
Tekst og design på denne side tilhører Thyme © 2004-2013 Personer, navne og univers tilhører J.K. Rowling © 1997-2013 |