For at kunne udøve magi er det ikke blot nok at have magiske evner: til langt de fleste magiske udfoldelser kræves der en tryllestav. En tryllestav er en træ-"pind", som indeholder en kerne af en eller anden magisk substans, der som regel stammer fra et magisk dyr. Det kunne f.eks. være et enhjørninge-hår.
At finde den rigtige tryllestav kan godt være noget af et projekt, for det er vigtigt at tryllestaven passer perfekt til den troldmand eller heks som skal bruge den. Det er tryllestaven der vælger sin troldmand, ikke omvendt.
Dog betyder det ikke at det er umuligt at bruge en tryllestav som ikke er "skabt" til én - fordi tryllestave er meget dyre, er det ikke helt ualmindeligt at de går i arv mellem familiemedlemmer.
Tryllestave laves af tryllestavsmagere, som der kun findes et ret begrænset antal af. Den kendteste tryllestavsmager på de britiske øer er Ollivander, hvis butik ligger på Diagonalstræde i London, og man kan da også forvente at stort set alle Hogwarts-elevers tryllestave stammer herfra.
TRYLLESTAVE LAVET AF OLLIVANDER (i den rækkefølge de er solgt):
Lord Voldemorts: Tretten og en halv tomme lang og meget kraftfuld (1, s. 85)
Rubeus Hagrids: Er seksten tommer lang, lavet af egetræ og meget bøjelig (1, s. 85)
Lily Potters: Ti og en kvart tomme lang, fremstillet af bøjeligt bøgetræ og er god til tryllearbejde (1, s. 85)
James Potters: Elleve tommer, af mahogni og meget smidig, kraftfuld og velegnet til forvandlinger (1, s. 85)
Cedric Diggorys: Tolv og en kvart tomme, lavet af asketræ og er behageligt fjedrende. Indeholder et hår fra en særdeles fin han-enhjørning (4, s. 291)
Harry Potters: Elleve tommer, er lavet af kristtorn og er udsøgt og fintfølende. Indeholder halvdelen af et dobbelt kimærehorn samt en fønixfjer (1, s. 87)
Ronald Weasleys: Fjorten tommer, af piletræ med et enkelt inddbygget enhjørninge-halehår (3, s. 56)
TRYLLESTAVE LAVET AF GREGOROWITCH:
Viktor Krums: Ti og en kvart tomme og tykkere end man plejer at lave dem, af lavet avnbøg og er ganske ubøjelig. Indeholder dragehjertfibre (4, s. 291)
TRYLLESTAVE LAVET AF ANDRE TRYLLESTAVSMAGERE:
Fleur Delceours: Ni og en halv tomme, fremstillet af rosentræ og er ret ufleksibel. Indeholder et hår fra en Wilie. (4, s. 291)
Tekst og design på denne side tilhører Thyme © 2004-2013 Personer, navne og univers tilhører J.K. Rowling © 1997-2013 |