Drømmespejlet - www.erised.dk

UNIVERSET – ONDSKABEN – VOLDEMORTS STØTTER

De folk som hjælper Lord Voldemort, falder fortrinsvis i tre kategorier.

De første er dem som bliver TRUET til at hjælpe. Stillet over for udsigten til deres egen eller deres familie snarlige død, kan de fleste ellers nok så restkafne folk komme til at tale over sig.

De næste er dem som bliver FORTRYLLET til at hjælpe. Imperius-forbandelsen er en af de tre Utilgivelige Forbandelser, og er meget brugt af de folk som hjælper Voldemort. Med Imperius-forbandelsen er det muligt at overtage kontrollen med en anden person; bevidstheden sættes ud af spillet og kroppen gør bare som den får besked på. Dette er meget nyttigt til at skaffe sig informanter og hjælpere på steder hvor det er svært at true sig til adgang, f.eks. i Ministeriet for Magi.

Ved retsopgørene under og efter Lord Voldemorts første regime påstod stort set alle anklagede at de havde handlet under Imperius-forbandelsen og derfor ikke var ansvarlige for deres handlinger.

Til sidst er der dem som hjælper fordi de STØTTER Voldemorts sag eller selv håber at få noget ud af det.

De sidste er dem som den normale troldmandsbefolkning vil betragte som de værste. De har aktivt valgt at gå ind i Voldemorts tjeneste og de fleste af dem har ingen kvaler med at dræbe og torture - og gør det lige så gerne på eget initiativ som på Voldemorts bud.

Disse folk er at finde i Voldemorts inderkreds, Dødsgardisterne.

DØDSGARDISTERNE

Voldemort myrder sjældent selv. Det har han sine Dødsgardister til.

De er hans håndlangere og det er dem som sørger for at opbygge og vedligeholde deres net af informanter, sørge for en passende respekt ude i befolkningen og at straffe frafaldne - hvis nogen da tør sige fra over for Mørkets Herre.

Alle Dødsgardister kan kendes ved at de på deres venster underarm har et mærke brændt ind i huden: Mørkets Tegn, Lord Voldemorts mærke. Gennem tegnet er hver enkelt Dødsgardist bundet til sin herre. Lord Voldemorts styrke afspejles også i mærkerne. Når han er stærk, er mærket klart, tydeligt og mørkt på armen, mens det blegner når han er svag.

Hvis Voldemort rører ved tegnet på en enkelt Dødsgardists underarm, vil alle andre Dødsgardister kunne mærke det, og vide at de er kaldet til Voldemorts side. I løbet af ganske få minutter vil hele inderkredsen have transferet sig til samling. Kun de allermodigste - eller de som har fået tildelt en opgave - tør blive væk.

Dødsgardisterne er en ret blandet flok, men kernen i Voldemorts inderkreds er ret ensartet: De er næsten alle sammen rekrutteret i de gamle troldmandsfamilier hvor Muggler-hadet florerer og der er en udbredt accept og brug af mørk magi til alskens formål. Hans støtter er opdraget i aristokratiet og er vant til at kunne gøre som de vil, især på deres egne godser hvor de lystigt kommanderer rundt med deres stab af husalfe.

I modsætning til Ministeriet for Magi anerkender Lord Voldemort den måde de ønsker verden indrettet. Og med deres aristokratiske baggrund falder det dem langt mere naturligt at støtte op om en stærk mand, end at anerkende et Ministerium hvor alle har lidt indflydelse og der er valgt en minister som en kranskagefigur der tager sig af alle formaliterne.

Dertil kommer en del unge ildsjæle af blandet baggrund som er blevet fanget ind i Voldemorts net af den ene eller den anden grund.

For bedre at kunne forstå hvilke typer der ender som Dødsgardister har jeg her lavet en kort gennemgang af en række troldmænd med meget forskellig baggrund og karriere inden for Voldemorts rækker:

LUCIUS MALFOY

Det patriarkalske overhoved for en ælgammel troldmandsslægt. Er stor tilhænger af Lord Voldemorts verdenssyn og politik, men føler ikke specielt stor loyalitet overfor sin herre eller hans sag. Han kunne dog ikke finde på at prøve at overtage tronen i Voldemorts fravær, det er han slet ikke modig nok til. Det vigtigste for ham er at redde sig selv så stor en bid af kagen som muligt og holde sin egen slægt som en af de førende. Han er hovmodig og arrogant, men når det hele brænder på er han den første til at gå i skjul.

DRACO MALFOY

Overtog sin afdøde faders plads som soldat i Voldemorts hær.

REGULUS BLACK:

Yngre søn af en gammel troldmandsslægt. Ikke specielt ond af sig, men følte sig sandsynligvis presset til at gå i Voldemorts tjeneste for at leve op til familiens ry og forældrenes forventninger. Prøvede ret hurtigt at komme ud af det hele igen, og måtte bøde med sit liv.

BARTY FERM JR.

Søn af en af de ivrigste Voldemort-modstandere. Har af en eller anden grund vendt sig mod den mørke magi og er blevet en af Voldemorts ildsjæle som virkelig brænder for sagen og vil gøre alt for den. Dette beviste han ved koldblodigt at slå sin egen far ihjel.

PETER PETTIGREW

Har ikke nogen baggrund blandt mørkets troldmænd, deler så vidt vides ikke Voldemorts ideer og voksede op sammen med nogen af dem som senere skulle blive nogle af de mest ihærdige Voldemort-modstandere. Han vendte sig sandsynligvis mod Voldemort i en søgen på accept, en accept han også fik fordi han her kunne gøre nytte som spion. Troskab var det dog ret småt med dengang Voldemort ikke længere kunne beskytte ham. Nu er han i Voldemorts tjeneste af nød, da det er det eneste sted han er nogenlunde sikker.