BØGERNE - OVERSIGT - HARRY POTTER OG FØNIXORDENEN

 

ORIGINALVERSION:

Titel: Harry Potter and the Order of Phoenix
Forlag: Bloomsbury
Udkom: 21. juni 2003(på engelsk)
Sider: 776

DANSK VERSION:

Titel: Harry Potter og Fønixordenen
Forlag: Gyldendal
Oversat af: Hanna Lützen
Udkom: 11. oktober 2003(på dansk)
Sider: 924

 

...og i vores lokalavis står der at den indeholder 255.000 ord

 

BAGSIDETEKST:

Dumbledore sænkede hænderne og kiggede undersøgende på Harry gennem sine halvmåneformede brilleglas. "Det er på tide," sagde han, "at jeg fortæller dig, hvad jeg skulle have fortalt dig for fem år siden, Harry. Vær sød at sætte sig ned. Jeg vil fortælle dig det hele."

Harry Poter er desperat efter at komme tilbage til Hogwarts og finde ud af, hvorfor Ron og Hermione har været så hemmelighedsfulde hele sommeren. Men det femte år på Hogwarts bliver hverken let eller behageligt for Harry. Ministeriet for Magi nægter at tro på Harrys og Dumbledores forsikringer om, at Voldemort er vendt tilbage. Ministeren sender en repræsentant til skolen, som skal sørge for at udbrede Ministeriets holdning og lukke munden på Harry - med alle midler. Og med katastrofale følger...

 

MIN ANMELDELSE:

Den femte bog i serien er langt mere dyster end de tidligere, men det passer også meget godt til historien; mørke skyer er begyndt at trække sammen om troldmandsverdenen. Voldemort samler tilhængere igen, den offentlige troldmandsverden vil ikke tro på at han er vendt tilbage og udstiller derfor Harry Potter og Dumbledore som et par opmærksomhedssøgende løgnere.
Føniksordenen er en lille samling hekse og troldmænd som slutter op om Dumbledore i hans kamp mod Voldemort, men de møder også stærk modstand fra Ministeriet for Magi.
Harry har stadig mareridt om den nat på kirkegården og det hele bliver ikke lettere af at han også skal kæmpe mod hele verden. Han er også blevet en rigtig teenager med alle de problemer det indebærer (kærligheden sniger sig også ind i hans liv!) og på grund af det enorme pres der ligger på ham viser han sig nogle gange som en ret ubehagelig person. Når man læser bogen kan man ligefrem føle Harrys frustration i sig selv og nogle gange er det lidt uhyggeligt at kunne se hvad der sker med ham når han ikke selv kan se det.

Heldigvis har Rowling bevaret den humoristiske gnist fra de foregående bøger, selvom den femte bog så afgjort er noget mere alvorlig end disse. Weasley-tvillingerne spiller en stor rolle i bogen og gør virkelig deres for at live op i historien.

En anden virkelig fed ting ved denne bog er (ud over at den er så dejligt lang) at man kommer vidt omkring i den magiske verden og bliver præsenteret for endnu flere personer, steder og fænomener som hører troldmandsverdenen til.

Og så er der kun et tilbage at sige: Sekseren må hellere udkomme snart!

 

dansk, engelsk og amerikansk forside

 

Tekst og design på denne side tilhører Thyme © 2004-2013

Personer, navne og univers tilhører J.K. Rowling © 1997-2013

 

Link mig: